19/05/13

WE'RE UP ALL NIGHT 'TIL THE SUN

Jeg tager mig en velfortjent pause efter to afleveringer og halvvejs med den tredje. Gymnasielivet er hårdt, men med fire skoledage tilbage inden læseferie, så tror jeg nok lige, at det går. Det giver ingen mening, at året er gået så hurtigt. Det siger jeg efter hvert skoleår, og det går hurtigere og hurtigere for hver gang. Bliver det ved med at være sådan, eller stopper det når vi er voksne og har fundet vores plads i livet? Så længe jeg sørger for at nyde hver eneste dag, så ender jeg nok med at være tilfreds med livet. I går fik jeg nydt dagen fuldt ud. Jeg startede dagen once again med amerikanske pandekager med frugt og bær, denne gang blev de nydt ude i solen, hvor jeg også tilbragte det meste af min dag i undertøj. Jeg er allerede blevet brun over det hele og en anelse rød på armene, hvor min solcreme ikke dækkede. Om aftenen fik vi gæster, og jeg fik set Eurovision og var noget så stolt over vores danske Emmelie. Det må virkelig have været længe siden, at et land har føret så stort, og så skete det for lille Danmark. Jeg plejer aldrig at se den slags, men man leder vel altid efter en grund til at være stolt og komme i godt humør. Så har jeg ellers fundet mit yndlings track denne sommer... Er der flere derude der fik nydt dagen igår?

18/05/13

NEW HAIR - NEW CARE

I går var jeg til frisøren, hvor jeg fik klippet spidserne og lidt etager og derudover fik rettet mine bryn for første gang. Jeg har altid fået mange komplimenter for mine øjenbryn, og jeg har aldrig følt for at få dem rettet professionelt. Men det kostede kun hundrede kr. udover min klipning, så jeg fik dem rettet og fra nu af vil jeg bare holde det ved lige og plukke i samme form. Jeg elsker følelsen af at køre hånden gennem nyklippet hår, det føles så frisk, ungt og smukt. Jeg plejer mit hår med produkter fra Aussie, som kan fåes for 49 kr. her. Jeg er stor fan af Aussie, og Aussie deler førstepladsen med Kérastase om mine yndlingshårprodukter. Nu har jeg heldigvis også deres helt nye 3 minutes miracle, som jeg fik tre af til Aussie Eventet. Ja, Aussie har en helt særlig plads i mit hjerte. 
Shampoo og balsam er sponsoreret af billigvoks.dk.

17/05/13

FOOD JOURNAL // MOTHER'S DAY


Jeg ved, hvor meget I elsker madindlæg, så derfor tog jeg billeder af hvert måltid sidste søndag, da det var mors dag. Jeg ville have postet indlægget noget før, men jeg havde glemt at overføre billederne, og så var jeg jo på kostskolen uden at kunne få fat i billederne. Oh well, nu er de her. Jeg startede dagen ud med at lave amerikanske pandekager med min bror, hvor min mor selvfølgelig fik nogle, da det var hendes fødselsdag og mors dag. På pandekagerne var der sirup, små stykker af banan, blåbær og ved siden af - en dejlig kop te.
Til frokost spiste jeg rugbrød med avocado, blødkogt æg og kiks med ost.
Aftensmaden stod på lækker mørbrad, kartofler, salat med granatæble og en flüte.
Til dessert fik jeg et stykke jordbærkage, som var aaalt for lækker!
Hvad synes I om de hersens food journals? Nu er det jo første gang, jeg prøver det, så vil meget gerne høre jeres reaktion.

15/05/13

MY LOVE FOR ESPRIT

Esprit Denmark


Der er så mange konfirmationer her til foråret, og rigtig mange har eller skal snart fejre blå mandag. På min blå mandag havde jeg en sød, hvid kjole med blå prikker på, som passede ret godt ind i det moderne sailor tema. Jeg bruger stadig kjolen til familiefødselsdage, konfirmationer osv. for den er simpelthen så sød til sommeren. Her har jeg samlet en collage med mine yndlings items fra Esprit. Jeg synes Esprit er et utrolig fint mærke, som er forholdvis eksklusivt til prisen. Her til foråret og sommer er jeg blevet helt vild med sailor-moden, som mange også er inspireret af på mit gymnasie. Jeg siger jer, alle går med sailorsko, og det ser så cool ud! Badedragten er jeg helt vild med, og den minder mig så meget om Blair Waldorf fra Gossip Girl, med alle hendes smukke badedragte i denne stil. Maxikjoler er også et must til sommeren og kommende festlige begivenheder, de her er også indenfor en rimelig prisniveau, da de her kun koster 599 og 699 kr. Næste gang jeg går forbi en Esprit butik, så skal jeg helt klart ind for lige at kigge efter de lækre items på min collage. Har I noget fra Esprit?
Sponsoreret indlæg.

14/05/13

CHANGING SUBJECTS LIKE A PRO


Mens alle obsesser fuldstændig over modellen Cara Delevingne - helt seriøst, hun er overalt både på blogs og tumblr, har jeg et crush på den danske og vildt succesfulde Josephine Skriver. Det er sjovt, hvor meget vi går op i det ydre, når det ikke er andet end overfladisk. Det er sjovt, hvordan vi føler, at vi kan bedømme andres personlighed udfra udseendet. Engang i mellem ville det være godt for os, hvis vi mødte nogle, der overraskede os og beviste det komplet modsatte fra vores førstehåndsindtryk og fordomme fra starten af. Det er en underlig tanke, hvordan størstedelen af andre på vores alder, hellere ville være fantastisk smuk end fantastisk klog. Og jeg skammer mig ved at fortælle, at jeg er én af dem. Hvad er det, der gør det ved os? Hvad er det, der giver os de tanker og det behov? Det har virkelig fået mig til at tænke længe, og jeg kan stadig ikke komme med et konkret svar. Hold da op, hvor skal vi bare selviscenesætte os selv konstant. Men vi gør det med glæde og nyder det. Måske er det ikke en dårlig ting. Måske er det kun en god ting. Hvor er det typisk, at jeg lader et indlæg skifte emne på den måde. Vild uprofessionelt, men jeg er alligevel underligt tilfreds. Jeg har det underligt idag, men jeg er glad.

12/05/13

MOTHER'S DAY


Så blev det mors dag og min mors fødselsdag som faldt samme dag. Min lillebror og jeg lavede amerikanske pandekager med blåbær og banan til morgenmad, som virkelig blev lækkert og en perfekt start på en ellers lektie- og afleveringsfuld søndag, og så fik min mor den smukke buket af min far. Øreringene købte jeg igår i Aldo, hvor jeg fik begge par samlet for 90 kr. Jeg har længe gerne villet have et uendelighedstegn som øreringe, og så er tegnet bare så smukt i sig selv, at et par flotte korsøreringe røg med i prisen gjorde bestemt heller ikke noget. Tag i Aldo næste gang I er på udkig efter øreringe, trust me, der er alt for mange lækre smykker derinde. Nu søger jeg bare efter et par Chanel øreringe, og så er min samling af øreringe komplet. Hvordan har jeres 'mors dag' været?

11/05/13

ONE WAY OR ANOTHER



Snyder mig til sommerstemning med et koldt glas fun med hindbær og granatæblesmag. Allerførst skal I have tak for jeres positive kommentarer om min nye header. Jeg var igen i dag på Strøget med fem veninder, som jeg ikke havde set i lang tid, fordi vi går på hver vores gymnasie og efterskole. Jeg kom hjem med nogle dejlige køb fra illum, aldo, gina tricot, sephora og andre småting, som jeg har overvejet at lave en haul video med, men det kræver bare rigtig meget at lave sådan en video, men hvis mange af jer skriver en kommentar om at I gerne vil have én, så skal jeg nok lave den. Jeg fik snakket med en af pigerne om One Directions koncert, som hun var til. Det lød virkelig til at være en fed koncert med den vildeste stemning, der er bare slet ikke blevet skrevet så meget om koncerten, som det blev ved Justin Biebers. Var nogle af jer til koncerten, og hvad synes I om den? Jeg gider slet ikke at sætte mig til at læse anmeldelser af koncerter, da det så tit giver mig et forkert indtryk end hvad publikummet faktisk mener. 

10/05/13

ANOTHER BRIGHT DAY


I anledningen af mine forældres bryllupsdag, så tog jeg med familien til Strøget, hvor vi startede med at spise brunch på Café Zeze. Min mors gave fra min far, var en Louis Vuitton taske. Så vi var derinde i dag for at kigge på deres Epi Jasmin - måske kender nogle af jer den fra Gossip Girl, hvor Serenas mor ofte har den hængende på armen. De havde den dog ikke i sort, så vi kom ikke hjem med nogen taske, men jeg tror, at min mor vil bestille den. Skjorten på billederne er et nyt køb fra Abercrombie & Fitch, som jeg allerede er blever ret vild med her i sommervejret. Jeg hjalp min lillebror med at finde en ny forårsjakke, og han endte med en lækker jakke fra Peak Performance, og så sluttede vi dagen af med frozen yoghurt, som nogle af jer måske allerede har spottet på min instagram. 
Mine negle er farvet med OPI's "red", som jeg har fået tilsendt for nylig. Stortset alle OPI's farver kan fåes for 49 kr. her, jeg er kæmpe fan! Til sidst kunne jeg godt tænke mig at høre jeres mening om min nye header, som sødeste Sidsel Lauritzen har lavet til mig - tusind tak, det er så sødt af dig!

08/05/13

MUSIC FOR YOUR TRAINING


Til mit sidste fitspo indlæg, fik jeg flere forespørgsler efter et indlæg med min træningsmusik. Jeg har derfor 5 yndlings track til løb og 5 til den lidt hårdere og langsommere form for træning. Jeg plejer at træne i de tights på billedet fra Nike, som jeg ikke kan leve uden. Lækkert træningstøj gør mig 100% mere motiveret, så jeg kan træne med selvtillid.

While running

Hard work / heavy lift

Hvad synes I om sangene og indlægget?

06/05/13

EN AF OS

Husk at se den første video først, for at næste video giver mening.

Jeg får mange henvendelser om samarbejde på min mail, rigtig mange som jeg må afslå, men Sundhedsstyrelsens nye kampagne "En af os" var så relevant og vigtigt et emne, at jeg med glæde ville give min mening til kende. Jeg valgte så at gøre det lidt mere spændende for jer, så jeg besluttede at lave en video med to af mine tætteste veninder, som jeg bor sammen med på kostskolen. "En af os" handler om at tage fat i hinanden som veninder, bryde tabuer og hjælpe hinanden. Et emne som er ret relevant for vores ungdom, da vi kan komme ud i alverdens problemer, som er alt for svære at tackle uden nogle at støtte sig til. Derfor har jeg taget emnet op i denne video. Vi var så heldige at få sponsoreret sushi, vitaminvand, ansigtsmasker, body lotion og is til at lave videoen så hyggelig som muligt, håber I nyder at se den. Kys.

Sponsoreret og ærligt.